HD- og AD-fotografering

HD- og AD-fotografering

Vi foretager HD- og AD-fotografering i vore klinikker i Ringkøbing og i Tim.

HD-foto foretages af Dyrlæge Annebeth Abrahamsen, Dyrlæge Hilde - Kristin Reed Mogensen (Ringkøbing) og Dyrlæge Jannik Deleuran (Tim).

Der bestilles tid på tlf. 70 22 44 42, bedst kl. 8.00 - 16.00.

HD står for Hofteleds-Dysplasi og AD står for Albueleds-Dysplasi.


Hvor gammel skal hunden være?
Hunden skal være mindst 12 mdr. gammel. For gigantracer 18 mdr. 

HD-fotografering og registrering af resultatet i Dansk Kennel Klub:

Først bestiller man en tid hos dyrlægen. Derefter skal man købe en rekvisition hos DKK. Dette gøres via DKK's hjemmeside. Følg linket her til hundeweb.

Hvordan foregår undersøgelsen for HD?
Inden undersøgelsen checker dyrlægen hundens ID-nummer, enten i form af øretatovering eller mikrochip.

Hunden skal ligge på ryggen i en krybbe på røntgen-undersøgelsesbordet. Den skal ligge helt stille og have strakt bagbenene helt bagud.
Ejeren holder hundens forben og hoved, og dyrlægen holder bagbenene.
Hunden skal ligge helt stille i krybben, derfor bliver den sederet (bedøvet) med et sovemiddel som den kan vækkes af, når undersøgelsen er færdig.

Skal hunden bedøves?
Hunden skal ifølge DKK's regler være sederet (beroliget/bedøvet)

Dette foregår ved, at hunden får en injektion med et beroligende middel. Når fotograferingen er overstået, vækkes hunden igen med en modgift.


Bedømmelse af billederne
Dyrlægen må ifølge Dansk Kennel Klubs regler ikke udtale sig om bedømmelsen af billederne inden indsendelsen.

HD-billederne sendes til Københavns universitets dyrlæger til bedømmelse.

Det er vigtigt at sende alle billeder ind, også dem, hvor dyrlægen bedømmer at der er tale om alvorlig HD. Hvis ikke alle billeder sendes ind, bliver hundenes HD indeks forkerte.

_________________________________________________________________________________________________________

Hvad koster det? 
Se vores priser her

Læs mere om HD- og AD-fotografering på Dansk Kennel Klubs hjemmeside: Dansk Kennel Klub

 

Abonner på forebyggende pleje og sundhed Don't worry - Be happy with AniPlan®

Sammen tager vi ansvar for dit kæledyrs sundhed. Vi tilbyder en plan, så dit kæledyr bl.a. sikres regelmæssige sundhedsundersøgelser, vaccinationer og tandtjek.

Med en AniPlan får du mulighed for at sprede udgifterne på dit kæledyrs sundhed i faste månedlige betalinger, samtidig med at du sparer penge.

▶▶▶ Kontakt os vedr. en AniPlan® til din hund eller kat